Desensitivisering og motbetinging – hva det er

Desensitivisering og motbetinging er de teknikkene vi benytter oss av hvis hunden sliter med frykt, aggresjon eller lignende. Med andre ord når vi vil endre hundens ikke-viljestyrte emosjonelle respons den har overfor noe eller noen. Altså endre hundens følelser.

Teknikkene er tatt fra psykologien og brukes blant annet til å kurere frykt og fobier hos mennesker, og de inngår begge i det vi kaller eksponeringsterapi.

Desensitivisering

Ved bruk av desensitivisering er målet at hunden skal slutte å reagere på det den normalt reagerer på, vi vil at hunden skal venne seg til stimuliene. Det gjøres ved å eksponere hunden for det som utløser en reaksjon, men med gradvis økende styrke eller avstand, slik at reaksjonen ikke utløses.

Eksempler:

1) Hvis problemet er at hunden er redd for en bestemt lyd, vil man eksponere hunden for lyden (la hunden høre den), men med veldig svak styrke i begynnelsen og øke den gradvis, helt til hunden ikke reagerer på den normale styrken. Målet under behandlingen er hele tiden at hunden skal registrere lyden, men ikke i så stor grad at hunden blir redd. Blir den redd, må man ta noen skritt tilbake.

2) Hvis problemet er at hunden bjeffer når den ser andre hunder på tur, vil man eksponere hunden for andre hunder (la hunden se dem), men med en så stor avstand at hunden ikke reagerer, og gradvis gjøre avstanden kortere. Igjen er målet at hunden skal registrere den andre hunden, men på en avstand som gjør at den ikke reagerer med bjeffing. Bjeffer den, er det et tegn på at avstanden er for kort.

Motbetinging

Ved bruk av motbetinging er ikke målet at hunden skal slutte å reagere, men få en annen reaksjon enn den har. Det gjøres ved å koble det hunden reagerer på med en annen stimulus. Normalt benyttes godbiter eller leker.

Brukes samtidig

Desensitivisering og motbetinging brukes som regel i kombinasjon, hvis mulig. Fordi det ofte er mest effektivt.

1) I eksempelet med lyden, vil man f.eks. kanskje leke med hunden mens man spiller lyden med økende styrke.

2) I eksempelet med andre hunder, vil man kanskje gi godbiter mens man minsker avstanden.

Vær tålmodig!

Det er viktig å være klar over at akkurat som for oss mennesker, så tar det ofte tid å jobbe med frykt og aggresjon. Det krever en fast plan og det krever tålmodighet. Det er lurt å kontakte en kompetent trener eller atferdskonsulent for å få hjelp. Slike problemer utgjør ofte et velferdsproblem for både hund og eier, og kan dessverre lett bli verre uten den riktige behandlingen.

Det er også viktig å merke seg at bruk av korrigeringer eller andre ubehag, slik som kjeft, tramping i bakken og bruk av strupehalsbånd, frarådes sterkt av oppdaterte eksperter. Uansett hva slags treningsmetoder du vanligvis bruker, og uansett hva som er problemet. Det skal sies at noen tilsynelatende lykkes med den type «behandling», men da har man bare greid å fjerne symptomene der og da, man har ikke endret følelsene som utløste atferden, og sannsynligvis har de blitt mer intense. Dette vil i sin tur redusere hundens velferd, og i tilfeller med aggresjon, vil det være direkte farlig. Atferdsproblemer er noe helt eget, og må behandles deretter.

Bakgrunnslitteratur: 

Læringspsykologi – Frode Svartdal og Magne Arve Flaten

Facebook
Twitter
LinkedIn